Have/Park ekspedient/sælger

Søger du nye udfordringer, og har du kendskab til have/park maskiner?
Kan du se dig selv i et job med gode udviklingsmuligheder, hvor servicering af kunder er i højsædet? Så er det dig, vi leder efter!

 

I Traktor- og Høstspecialisten A/S søger vi lige nu en Have/Park ekspedient/sælger til vores forretning i Kolding. Her bliver du en del af en flad og uformel organisation, hvor der er høje forventninger til kvalitet og resultater, men samtidig plads til et godt grin med kollegaerne.

 

Hvad bliver du en del af?

Have/Park afdelingen er en nøglefunktion i vores virksomhed, som vi ønsker at udvikle. Du bliver en del af et team, som servicerer kommuner, anlægsgartnere, entreprenører, boligforeninger og andre brugere af Have/Park maskiner.
 

Som Have/Park ekspedient/sælger vil du få ansvaret for at ekspedere Have/Park dele og maskiner både pr. telefon, over disken, til vores eget værksted og som udekørende sælger.

 

Der er flere indgange til stillingen, men vigtigst er, at du har interesse og kendskab til Have/Park maskiner.
Erfaring med Have/Park segmentet er en fordel, men ikke et krav – vi skal nok lærer dig op!
En dynamisk hverdag med fokus på en god og effektiv ekspedition.

 

Arbejdsopgave og ansvarsområde
Salg af Have/Park maskiner – i forretningen og ude i distriktet.
Ekspedition af interne og eksterne kunder.
Bestilling/indkøb.
Lagerstyring.
Opsøgende salg 2-3 dage/uge.

 

Din profil
Som person er du service-minded, selvstændig og følger opgaverne til dørs. Du vægter orden og struktur højt, da nøjagtighed i alle henseender er omdrejningspunktet for en god og effektiv ekspedition og sætter en ære i at yde god kundeservice, samt skabe gode kunderelationer. Du behersker IT på brugerniveau og trives i en dynamisk hverdag, hvor ikke to dage er ens

 

Vi tilbyder:
Traktor- og Høstspecialisten er en del af Danish Agro Machinery. Vores fundament bygger på samarbejde, og vi har en grundlæggende tro på, at vi er stærkere sammen. Vi tilbyder således en arbejdsplads, hvor vi udvikler i fællesskab – på tværs af afdelinger, kompetencer og landegrænser. Medarbejderne er vores vigtigste ressource, og vi gør os umage med at skabe de bedste rammer for trivsel, udvikling og indflydelse.

 

Vi tilbyder blandt andet fleksibel arbejdstid, mulighed for efteruddannelse og ikke mindst et godt kollegaskab. Vi er international landbrugskoncern, som nu får extra fokus på Have/Park segmentet i Danmark.

 

Er du interesseret?

Synes du, at stillingen lyder spændende, så send os gerne din ansøgning og CV i dag eller hurtigst muligt ved at klikke på ”Søg stillingen”. Vi forventer at afholde samtaler løbende, og vi stopper søgningen, når den rette kandidat er fundet.

 

Vi tror på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Vi opfordrer derfor alle interesserede – uanset baggrund – til at søge stillingen.

 

Vi håber at høre fra dig!

 

Danish Agro Machinery

Vi vil skabe værdi! For landbruget. For landmanden.  Og for medarbejderne.

 

Traktor- og Høstspecialisten er en del af Danish Agro koncernen, hvor vi er mere end 5.500 kolleger fordelt på 100+ selskaber i 17 lande. Fra marken til skærmen er medarbejderne kernen i vores evne til at skabe værdi og udvikle fremtidens landbrug. De sikrer nemlig, at vi kan spille en afgørende rolle i branchens digitale og grønne omstilling – og at vi hver dag hjælper landmanden med at dyrke fødevarer i verdensklasse. Og vi har også brug for dig.

Job info

Workplace
Traktor & Høstspecialisten A/S
Ambolten 35, 6000 Kolding, Denmark
View map location

Application due
As soon as possible

Start date
As soon as possible

Job agent

Jobagent text

Yderligere info

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte

John Vinkler

Eftermarkedschef - Reservedele

+45 2787 3820

jov@tohs.dk

Om Danish Agro

OM DANISH AGRO

Danish Agro koncernen er ejet af 10.500 danske landmænd og består af ca. 100 agroindustrielle selskaber i ind- og udland.

I alt beskæftiger vi godt 5.000 medarbejdere.

MARKEDSLEDER

Vi er blandt de førende på vores felt, også uden for Danmark, og alt, hvad vi gør, gør vi for at være den bedst mulige samarbejdspartner for landmænd, der kræver produkter, serviceydelser og medarbejdere af høj kvalitet.

CULTIVATING VALUE

Vores daglige fokus er at skabe og sikre værdi for vores ejere og kunder – vi kalder det Cultivating Value.

Alle koncernens medarbejdere bidrager til værditilvækst hos den enkelte landmand. Vi er med fra jord til bord, og det er vi rigtig stolte af.

Oplev Danish Agro

Se filmen og få et indblik i koncernens omfang, virke og formål.

På fem minutter får du indblik i vores grundlæggende værdier og kultur - og ikke mindst vores daglige fokus: At skabe og sikre værditilvækst for vores kunder.

Vi kalder det Cultivating Value - vi ’dyrker’ bogstaveligt talt værdi, og alle vores beslutninger tager sit afsæt i dette fokus.